Hvordan virker en Chromecast? Få svarene i denne komplette og letforståelige guide

Hvis du vil streame fra din telefon eller tablet direkte på dit Tv, så læs om den smarte Chromecast her.

Chromecast forbinder dit Tv til hele verden

Vidste du, at der findes en særdeles smart enhed, som kan tilkoble dine trådløse enheder direkte til dit fjernsyn, så du fx kan streame trådløst fra din telefon direkte på fladskærmen? Den kaldes en Chromecast, og den tilsluttes dit fjernsyn med HDMI, og så kan du tilkoble dine enheder, så du kan streame direkte fra telefonen og se det i stort format på fjernsynet. Hvis du har en tablet derhjemme, fx en iPad, så kan du med en Chromecast undgå at skulle investere i en Tv boks, da du kan styre det hele fra din tablet. Hvis du primært bruger Netflix eller andre streaming tjenester, så er en Chromecast en glimrende løsning, for det er en økonomisk måde at få streaming i stort format. Den er let at tilslutte og giver dig uanede streaming muligheder. Der er mange forskellige måder at streame på, og du kan helt sikkert finde den rette model til dig.

Slip for mange unødvendige enheder ved at skifte over til en Chromecast

Med en Chromecast får du adgang til let streaming. På den måde gør du alting simplere, da du slipper for alt for mange enheder, bokse og elektroniske dimser i hjemmet. Du har en Chromecast til fjernsynet, en Bluetooth højtaler og på den måde styrer du alt dit medieforbrug fra din tablet eller telefon. Der er forskellige modeller og du vil nok kunne finde den rette til dine behov. Det gør det i hvert fald let for dig at få set spændende serier, udsendelser, film og dokumentarer på storskærmen, for du kan enkelt og lynhurtigt koble dig til og streame fra din trådløse enhed. Det eneste kabel, du snart skal bruge i hjemmet, er opladeren til din telefon. En Chromecast er en lille smart enhed, som ikke fylder alverden, og som du kan tilslutte dit fladskærms-Tv med et HDMI kabel og så er det bare frem med popcornene.